Om

Mit navn er Anja

Mit navn er Anja og jeg er uddannet kropsterapeut hos Totum. Jeg har altid drømt om at arbejde med mennesker, og siden min gymnasietid har jeg haft en del jobs, hvor jeg har arbejdet med en bred gruppe mennesker – Herunder børnehave, hjemmepleje og bosteder for udviklingshæmmede og handicappede. Selvom jeg var glad for disse jobs, følte jeg dog ikke, at det var denne måde jeg skulle arbejde med mennesker på. Jeg ville gerne hjælpe mennesker som havde været igennem svære tider, og guide dem til lyset for enden af tunnelen.

Da jeg selv fik en behandling med kropsterapi for første gang, vidste jeg, at det var dét, jeg skulle arbejde med. Inden jeg begyndte at få kropsterapi og herigennem arbejde med mit mentale helbred, var jeg ikke i stand til at udtrykke mine følelser eller behov. Forinden havde
jeg forsøgt mig af med psykolog, men da jeg ikke kunne sætte ord på mine følelser og behov, oplevede jeg ikke en virkning, og jeg begyndte at miste håbet om et bedre mentalt helbred. Jeg var deprimeret, havde angst og negligerede mig selv meget.

At starte til kropsterapi er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jeg oplevede allerede efter min første kropsterapeutiske behandling, at min manglende evne til at mærke egne følelser og behov, blev anerkendte. Jeg følte mig set og hørt, uden at jeg behøvede at skulle sætte ord på. Denne følelse skabte enorm glæde og ikke mindst et stort håb inden i mig, og netop denne følelse som jeg stod med efter min første behandling, ønsker jeg at give videre til andre, og derfor blev jeg kropsterapeut. Siden dengang, har jeg kun arbejdet mere og mere med mig selv, og lært mig selv bedre og bedre at kende. Det har taget lang tid, men jeg står nu et sted i mit liv, hvor jeg selv har styringen. Jeg går ikke i konstant frygt længere, jeg er i stand til at mærke mig selv, passe på mig selv og sige fra.